Denne guide vil stepvis guide dig igennem til, hvordan du opretter et selskab, en ejendom, lejemål og en ny/eksisterende lejer på Boligmanager. Guiden er delt op i 4 steps.
1. Opret selskab
*Husk at opsætte din kontoplan, inden du opretter dine selskaber.
Klik på profilikonet øverst i højre og herefter på Selskaber

For at oprette dit første selskab, klikker du herefter på + Opret selskab i højre hjørne

Indtast selskabets oplysninger og afslut ved at klikke på Opret
I Overblik vil du kunne se og redigere selskabets oplysninger og se samt oprette selskabets ejendomme. Når alle dine selskaber er oprettet, kan vi hjælpe dig med at flytte selskabernes ejendomme, lejemål og lejere og oprette dem i vores system. Læs mere om hvordan, vi kan hjælpe med at flytte din data, her.

2. Opret ejendom
Når du har oprettet dit selskab, kan du oprette din ejendom ved at klikke på + Opret ejendom
Indtast Ejendommens navn, nøgle (bruges blandt andet i bogføringsbilag, som identifikation til pågældende ejendom) og vælg det selskab, ejendommen skal ligge under. Afslut med at klikke på Opret
*Får du skrevet et forkert navn, kan du altid ændre det under ejendommens stamdata i sidemenuen.

*Inden du går videre med at oprette lejemål i ejendommen, anbefaler vi, at du først opsætter en lejekontraktskabelon.
Har du spørgsmål til, hvordan du opsætter din lejekontrakt, kan du kontakte os her.
3. Opret lejemål
Ejendommen er oprettet, og du kan nu begynde at lægge dine lejemål op. Klik på + Opret lejemål
Når du begynder at indtaste adressen, vil du blive foreslået matchende lejemål i menuen. Vælg den rigtige adresse og udfyld lejemålets resterende oplysninger. Fjerner du fluebenet ud fra 'Boliglejemål', kan du oprette lejemålet som erhverv.
*I feltet Type kan du anføre hvilken type lejemål, der er tale om. Er der f.eks. tale om et rækkehus, kan den forudvalgte tekst overskrives ved at skrive "Rækkehus" i feltet.
Afslut herefter ved at klikke Opret.

*Finder du ikke dit lejemål på listen, indtaster du blot den fulde adresse. Husk at inkludere evt. etage, postnummer og by.
4. Opret lejer
Du vil nu have mulighed for at oprette din lejer på lejemålet. Du skal klikke på + Ny lejer selvom der er tale om en eksisterende lejer eller en ny indflytter, der f.eks. skal have tilsendt sin lejekontrakt. Punkt 4.1 tager udgangspunkt i eksisterende lejer. Har du brug for hjælp til at oprette ny lejer, kan du gå til punkt 4.2.

4.1 Opret eksisterende lejer (Allerede indflyttet)
Klik på Importer for at påbegynde oprettelsen af din eksisterende lejer.
Yderst til højre kan du følge med i, hvor langt i processen du er.

Indsæt lejers oprindelige indflytningsdato. Det kan for eksempel være 1/5-2020. Du kan indtaste datoen selv eller ved at bruge kalenderfunktionen ved at klikke på det lille ur i feltet. Herefter skal du indsætte lejeres næste opkrævningsdato.

Herefter skal du vælge, hvorvidt lejer skal være tilknyttet Boligmanagers lejerportal eller ej. Læs mere om, hvad lejerportalen er her.
Klik på Videre og indtast lejer(ne)s informationer.
*Har du valgt at aktivere lejerportalen, er det et krav at indtaste lejers emailadresse, da denne bruges til oprettelse.
Du kommer herefter til lejer(ne)s opkrævning. Vælg først periode (1 måned eller 3 måneder/kvartal)
*Hvis du vælger kvartalvis, husk at indsætte beløbet for alle månederne i felterne.
Opkræver du andet end Boligleje, Aconto varme og Aconto vand kan du tilføje flere felter ved at klikke på + i bunden til højre. Klik på Videre, når du er færdig med at indtaste

Dobbelttjek alle dine indtastede informationer og færdiggør til slut ved at klikke på + Opret
4. 2. Opret ny lejer
*Inden du opretter din nye lejer kan du med fordele sætte økonomi op på lejemålet. Dette vil automatisk komme med, når du opretter den nye lejer, når du sætter flueben ud fra Brug lejemålets opsatte opkrævning.
Når du efterfølgende klikker ind på Opret ny lejer, skal du først indtaste lejers indflytningsdato, markere hvorvidt lejemålet er fremleje eller ej samt vælge betalingsfristen for første indbetaling. Betalingsfristen for første indbetaling henviser til betalingen jf. lejekontraktens §4.
Ligesom under guidens punkt 4. 1. kan du i højre side altid følge med i, hvilket skridt du er nået til.

Som det sidste under Skridt 1 skal du vælge, hvorvidt du vil gøre brug af Boligmanagers Sign&Pay-funktion. Du kan læse mere om Sign&Pay her. Herudover skal du vælge, om du ønsker at aktivere Lejerportal på din nye lejer. Læs mere om Lejerportal her.
Herefter kommer du til Skridt 2, hvor du skal indtaste lejers øvrige oplysninger. Bemærk, at CPR og e-mail er obligatorisk, hvis du vælger Sign&Pay og Lejerportal.
Skridt 3 omhandler opkrævning/økonomi: Har du ikke allerede opsat økonomi på lejemålet, kan du indtaste oplysningerne her.
Du kan løbende gennemse lejekontrakten ved at klikke på Preview PDF. Har du ændringer til den kontraktskabelon, du har opsat på ejendommen, kan du til hver en tid gå til Kontraktskabelon i sidebaren. Dine indtastede oplysninger vil være gemt, så længe du ikke lukker hele vinduet.
Når alle oplysninger stemmer, vil du under Skridt 4 kunne oploade yderligere dokumenter, der skal sendes til underskrift. Det kan f.eks. være husorden. Klik herefter på Videre.
Dobbelttjek alle dine indtastede informationer, gennemse PDF'en en sidste gang og færdiggør til slut oprettelsen af lejer ved at klikke på + Opret